Kan erhvervsakademierne få flere unge til at blive i provinsen?

Debatindlægget er bragt i Altinget den 15. marts 2022

Om kort tid skal en række partier forhandle de nærmere detaljer i aftalen om at udflytte uddannelsespladser. Forhåbningerne bag den politiske aftale er, at flere unge uden for de store byer vil tage en uddannelse på fx erhvervsakademierne. Håbet er også at unge i storbyerne vil flytte for at tage en uddannelse.

For erhvervsakademierne betyder aftalen, at de kan optage 10 procent færre studerende på de dansksprogede uddannelser i Aarhus og København. De resterende pladser kan erhvervsakademierne enten flytte til andre lokationer i deres optageområde eller helt nedlægge. I København og Aarhus forsøger man at udflytte 860 pladser. Men 1.140 pladser må lukke helt.

Samtidig skal erhvervsakademierne nedlægge 2.200 engelsksprogede studiepladser. Samlet ser vi på en sektor, der rammes hårdt på flere parametre, mens beskæftigelsen vokser og manglen på arbejdskraft stiger i mange brancher.

Særligt ulykkeligt er det derfor, når uddannelser indenfor STEM- og økonomiske uddannelser bliver lukket eller udflyttet til en usikker fremtid. Vi ved, at der på de uddannelser her og nu og i den nærmeste fremtid er behov for endnu mere kvalificeret arbejdskraft.

Der er i forvejen erhvervsakademier i hele landet

I en lille sektor med få muligheder for at flytte uddannelser (den er i forvejen over hele landet) vil det hurtigt blive de små uddannelsesudbud, der bliver truet. Dels risikerer de lettere at blive lukket. De bliver også truet af udlægningen af større uddannelsesudbud, som også kan komme fra andre sektorer.

Loftet over optag i de store byer kan også blive et loft over både udvikling af uddannelser tilpasning til, hvad der er brug for på arbejdsmarkedet. Storbyakademierne vil ikke længere kunne oprette nye uddannelser uden at nedregulere optaget på andre uddannelser. Erhvervsakademierne i Aarhus og København vil heller ikke vil kunne optage flere studerende på uddannelser rettet mod erhverv, hvor der er vækst.

Vi har brug for gode uddannelser, som kan forsyne erhvervslivet i hele Danmark med veluddannet arbejdskraft.  Behovet er ekstra tydeligt i øjeblikket, hvor virksomheder og brancher landet over leder med lys og lygte efter kvalificerede medarbejdere.  Derfor er der også brug for handling.

Men hvis ikke vi uddanner flere af provinsens unge, og hvis de unge i byerne ikke flytter ud til uddannelserne, så kommer vi til at uddanne færre. Måske kommer vi også til at gå på kompromis med kvaliteten i uddannelserne, hvis der ikke kan skabes et tilstrækkeligt stort fagligt miljø omkring dem.

Arbejdet med at udflytte er gået meget hurtigt. Der har desværre ikke været en dialog med parterne eller uddannelsessektoren om, hvordan vi kan få flere til at uddanne sig i hele landet. Der er heller ikke lavet en beregning af, hvad aftalerne betyder for erhvervslivet. Sidst og ikke mindst har diskussionen af uddannelsernes kvalitet været fuldstændig fraværende.

Vi tror på, at vi i fællesskab kan finde nogle løsninger, der både sikrer uddannelser af høj kvalitet og den efterspurgte arbejdskraft i hele landet. Derfor opfordrer vi politikerne til at slå koldt vand i blodet og ikke sætte vækst og beskæftigelse over styr.

Debatindlægget er skrevet af følgende fra Udviklingsrådet for Danske Erhvervsakademier

Dansk Industri: Mette Louise Pedersen

Dansk Erhverv: Mads Eriksen

Teknisk Landsforbund: Birgitte Grum-Schwensen

Tekniq Arbejdsgiverne: Tina Voldby

Finanssektorens Arbejdsgiverforening: Lars Djernæs

Danske Erhvervsakademier: Charlotte Lundblad