Lad os åbne flere døre for de unge, når de skal vælge uddannelse

DKEA mener

Der er for mange lukkede døre for unge, der vælger noget andet end gymnasiet og derefter at læse videre på universitetet. Det kan vi gøre bedre, lyder det fra formændene for rektorerne for Maritime Uddannelser og Danske Erhvervsakademier.

Studerende arbejder i gruppe på Erhvervsakademi Dania

Debatindlæg af Anders Hanberg Sørensen og Niels Egelund, formand for Maritime Uddannelser og Danske Erhvervsakademier. 

Indlægget er bragt i Altinget den. 8. december 2021.

Det er en kæmpe beslutning, vores unge står overfor, når de skal vælge uddannelse efter folkeskolen. For nogle fører valget af uddannelse til lukkede døre, for andre åbner alle muligheder sig. Mulighederne er i dag mest åbne for dem, der vælger gymnasiet.

I dag er det på mange måde det sikreste valg for et ungt menneske at gå på gymnasiet og blive optaget på universitetet. Med det valg er den unge garanteret fem års videregående uddannelse. Så mange vælger – forståeligt nok - den vej. Den unge har derimod ingen garantier, hvis valget falder på den praksisrettede vej.

Det vil vi på erhvervsakademierne og de maritime uddannelsesinstitutioner gerne lave om på.

Vi foreslår, at de unge får ret til at gå hele vejen gennem uddannelsessystemet, uanset hvad de vælger efter folkeskolen. For mange veje ender blindt, hvis den unge vælger noget andet end gymnasiet og universitet.

Svært at læse videre

I dag er der for eksempel meget bøvlet for det unge menneske, der har gået på gymnasiet, taget en uddannelse som finansbachelor og gerne vil fortsætte på for eksempel en uddannelse til cand.merc. Det samme gælder for en maskinmester, der vil læse videre til civilingeniør. Det er besværligt.

De unge ved godt, at det er bøvlet, og det påvirker deres valg af uddannelse. Vi tror, at vejen til at sikre de bedst mulige uddannelser for både unge og erhvervsliv er at give de unge et reelt valg efter folkeskolen. For sådan er det ikke i dag.

Der er også mange lukkede døre, hvis et ungt menneske med en toårig erhvervsakademiuddannelse som markedsførings- eller finansøkonom vil læse videre og blive professionsbachelor i sportsmanagement. Det er en mulighed, men på ingen måde en ret for den unge. Men havde den samme unge i stedet valgt at blive bachelor på et universitet, var der ingen stopklodser for at gøre uddannelsen færdig på bachelorniveau.

Dørene er også lukkede for de unge, der tager en erhvervsuddannelse til elektriker, tømrer eller vvs-er. Der er nogle muligheder på at bygge ovenpå erhvervsuddannelsen og læse to år på et erhvervsakademi til for eksempel produktionsteknolog. Men der er meget få muligheder, hvis smeden eller tømreren ønsker at tage en professionsbachelor.

Det skal være muligt at bygge ovenpå

Det er med andre ord tydeligt, at den eneste sikre vej til en lang videregående uddannelse med SU er at søge ind på en universitetsuddannelse. Søger de unge en erhvervsuddannelse, så er det i bedste fald en labyrint, hvis de undervejs får et ønske om at få en kandidatgrad. I værste fald betyder valget af uddannelse en lang række lukkede døre.

Vi foreslår at indføre regler for mere fleksible veje i uddannelsessystemet. At de unge får ret til at uddanne sig til professionsbachelor- og kandidatniveau. Med en rettighed får de unge, der tager en toårig uddannelse på et erhvervsakademi, mulighed for at bygge ovenpå og blive professionsbachelor.

Det kan være, at uddannelsen til finansøkonom efter de to år fører til job i den finansielle sektor. Efter et par år på arbejdsmarkedet kan finansøkonomen nu læse en professionsbachelor og derpå bygge yderligere ovenpå med en kandidatgrad. På samme måde kan professionsbachelorer fra de maritime uddannelsesinstitutioner som skibsførere og maskinmestre læse videre, hvis de vil.

Fordelene er til at tage at føle på. Den enkelte kan løbende bygge ovenpå med mere uddannelse og på den måde få endnu flere kompetencer. Virksomhederne får højt kvalificerede medarbejdere, og mange steder behøver det slet ikke at tage fem år at blive klar til arbejdsmarkedet. Vælger den uge den praksisrettede vej, fører det oftere til beskæftigelse, og det er en gevinst for alle.

De nye regler vil betyde, at flere vil vælge vejen til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, og at flere vil føle sig trygge ved at vælge en erhvervsuddannelse. Dørene vil stå åbne i modsætning til i dag, og vi får uddannet endnu flere af dem, virksomhederne vil have.