Lederforeninger foreslår forbedringer af karakterskalaen

Debatindlægget er bragt i Politiken den 25. februar 2022. Se navnene på de 14 formænd under debatindlægget. 

Der er et politisk ønske om at ændre karakterskalaen. 7-trinsskalaen har nemlig i sin nuværende form og i måden, den anvendes på, nogle indbyggede udfordringer, som ikke fremmer læring og motivation hos elever og studerende, og som bidrager til en usund præstationskultur. Derfor er der behov for justeringer.

Som lederforeninger på uddannelsesområdet fra grundskole til videregående uddannelser har vi karaktergivningen inde på livet hver eneste dag, og vi vil gerne med udgangspunkt i vores erfaringer foreslå en række justeringer, som vil afhjælpe problemerne.

I vores optik handler udfordringerne med karakterskalaen ikke udelukkende om selve skalaen fra -3 til 12, men også om anvendelsen af skalaen. Derfor vil en del af de eksisterende uhensigtsmæssigheder kunne afhjælpes gennem ændringer i måden, skalaen bruges på. Fx ved at ændre beskrivelserne af hver enkelt karakter i skalaen, de såkaldte trinbeskrivelser, så de ikke som i dag har fokus på mangler, men handler om graden af målopfyldelse.

At skifte 7-trinsskalaen ud med en helt ny model kan lyde fristende, og vælger man fra politisk hold at gå så vidt, vil vi anbefale, at der bliver samme afstand mellem alle karaktertrin, og at man dropper negative karakterer. De store spring på midten af skalaen mellem karakteren 4 og 7 og mellem 7 og 10 og den negative karakter -3 gavner ikke elevernes læring og motivation.

Vi vil samtidig hejse flaget for, hvor vigtigt det er, at skalaen fortsat er internationalt sammenlignelig, som det er tilfældet med 7-trinsskalaen. I en globaliseret verden, hvor danske elever og studerende tager enkeltsemestre eller hele uddannelser i udlandet, skal de danske karakterbedømmelser kunne anvendes i en international sammenhæng uden større bureaukratiske øvelser.

En ændring af karakterskalaen er en meget stor forandring i uddannelsessystemet med høje udgifter til blandt andet ændrede it-systemer og efteruddannelse af lærere og censorer, og det får store konsekvenser for elever og lærere. Derfor bør ændringer af skalaen hvile på et solidt fagligt grundlag, så man ikke ’gambler’ med en grundpille i uddannelsessystemet og risikerer at erstatte de eksisterende udfordringer med nogle nye. Der findes omfattende analyser og erfaringer fra andre lande, der kan trækkes på, og derudover nedsatte regeringen i 2020 en ekspertgruppe for en ændret karakterskala, som kom med en grundig analyse af fordele og ulemper ved forskellige modeller. Det er et godt sted at starte.

Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier,

Charlotte Lundblad, formand for Danske Erhvervsakademier,

Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne,

Hanne Fischer, formand for FGU Danmarks Direktør- og Rektorkollegium,

Peter Bendix Pedersen, formand for Friskolerne,

Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier,

Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC,

Lene Søholt Jacobsen, formand for Danske Landbrugsskoler,

Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler,

Lisbeth Nørgaard, formand for Danske SOSU-skoler,

Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter,

Lene Dammand Lund, formand for Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle uddannelser,

Anders Hanberg Sørensen, formand for Rektorkollegiet for de Maritime Uddannelser, og

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.