Spareøvelse giver færre uddannelser rundt om i landet
Politikerne skal huske værdien af engelsksprogede studerende. Spareøvelse kan koste dyrt, advarer Danske Erhvervsakademier.
Niels Egelund og Charlotte Lundblad advarer om at skære på engelsksprogede uddannelser. Charlotte er formand for bestyrelsen, og Niels er formand for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier.
Færre danske studerende vil få en uddannelse, vi risikerer at lukke uddannelser, der giver job i danske virksomheder, og der vil ske en markant forringelse af et internationalt studiemiljø. Det kan blive resultatet, hvis politikerne endnu en gang beslutter at skære i, hvor mange studerende der kan blive optaget på en engelsksproget uddannelse.
Politikerne varmer op til at skære i antallet af studiepladser på engelsk. Målet er at mindske antallet af internationale studerende, der får SU. Det problem skal løses, men at gøre det ved at skære drastisk i antallet af studiepladser vil også ramme danske studerende og virksomheder. Især uden for de store byer.
Det virker næsten selvmodsigende, at de samme politikere - der i mange år har bedt os på de videregående uddannelser om at skabe rammerne for lærerige internationale miljøer på uddannelser og styrke udveksling – nu vil lukke mange af de selvsamme uddannelser. Uddannelser der netop muliggør bedre udveksling og har gode internationale miljøer. Politikerne synes også at glemme, at internationale studerende har stor værdi for os. En del bliver efter endt uddannelse, får et job, stifter familie og betaler til velfærdssamfundet. Nogle tager hjem igen og fungerer som ambassadører for Danmark.
Danske hold lukker også, når de engelske bliver nedlagt
En del af de danske studerende på erhvervsakademierne tager uddannelser på engelsk. Nogle går på hold, der både bliver udbudt på dansk og engelsk. Uddannelserne er nogle steder forholdsvis små, så er det ikke nok kun at have et hold på dansk. For det danske udbud er økonomisk afhængigt af, at der også er et engelsk.
Det gælder blandt andet i Viborg, hvor et stop for engelsksprogede uddannelser vil betyde, at uddannelserne til IT-teknolog og auto-teknolog må lukke helt. Uddannelserne har længe leveret medarbejdere til erhvervslivet i og omkring Viborg. Men det kan være slut, hvis politikerne endnu en gang beslutter sig for at skære i antallet af engelske studiepladser.
Vi skaber et internationalt miljø
På erhvervsakademierne forsøger vi at skabe internationale studiemiljøer. Vi ved, at virksomhederne efterspørger internationale kompetencer, og at danske studerende også kan få dem ved at indgå i et internationalt miljø på vores uddannelser. Vores danske studerende får derfor de internationale kompetencer ved at begå sig på engelsk i mødet med udenlandske studerende herhjemme.
Nogle studerende vil gerne på udveksling i udlandet, og her skal vi huske, at en af præmisserne for at sende dem ud i verden er, at vi selv tager imod udenlandske studerende. Det kræver også engelsksprogede uddannelser.
Politikerne er med andre ord godt på vej til at fjerne en af søjlerne i arbejdet med at skabe attraktive uddannelser og studiemiljøer. Både for danske og udenlandske studerende.
Vi håber, at politikerne løser problemet med SU til internationale studerende på anden vis end ved endnu en gang at begrænse optaget på de engelsksprogede uddannelser og forringe studiemiljøet. Det vil ramme både virksomheder og kommende danske studerende hårdt.
Debatindlægget er bragt i redigeret form i Altinget den 22. februar.
En dom fra EU-domstolen i 2013 betyder, at udlændinge i Danmark har ret til dansk SU. Det kræver, at den studerende arbejder 12 til 14 timer ved siden af studiet. Så bliver den studerende opfattet som vandrende arbejdstager. Siden dommen er udgifterne til SU til udenlandske studerende steget markant.
Et bredt forlig blandt partierne skal bremse udgifterne til SU til EU-borgere, når beløbet bliver mere end 449 millioner kroner. I 2017 var erhvervsakademierne derfor med i en frivillig aftale om at begrænse optaget på engelsksprogede uddannelser. Erhvervsakademierne reducerede med 30 procent, og universiteterne blev derefter pålagt at skære i mindre grad i deres optag.
Men udgifterne til SU til internationale studerende stiger stadig, og et bredt flertal har aftalt at gøre noget. Det skal ske, når SU til udenlandske studerende bliver mere end 449 millioner kroner om året. Den grænse er for længst nået.