Tre ønsker til den nye uddannelses- og forskningsminister
Vi var glade for at se, at uddannelse står centralt i det politiske forståelsespapir ”Retfærdig retning for Danmark”. Nu skal den nye uddannelses- og forskningsminister i gang med arbejdet med at omsætte visionerne til virkelighed. Det vil vi meget gerne bidrage til og vi ser frem til et tæt og konstruktivt samarbejde herom. Erhvervsakademisektoren har en lang liste med perspektivrige forslag, men vi ser tre områder på som særligt vigtige: Dimensionering, geografisk spredning af uddannelser samt behovet for et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem.
Første ønske: Når det gælder dimensionering, vil vi foreslå ministeren at benytte lejligheden til at give hele systemet et kritisk eftersyn. Vi er varme tilhængere af ideen om at der skal være en fornuftig sammenhæng mellem uddannelsernes indhold og samfundets behov: Der var gode grunde til at dimensionering i sin tid blev indført. Men verden står ikke stille og det gør den ministerielle styring af de videregående uddannelser heldigvis heller ikke.
Siden dimensioneringen blev indført har uddannelsesinstitutionerne fået strategiske rammekontrakter, som bl.a. sikrer at der udbydes uddannelser, som opfylder samfundsmæssige behov og er i samklang med udviklingen på de lokale arbejdsmarkeder. Brugen af de såkaldte uddannelsestaxametre, som udgør krumtappen i bevillingsstyringen, er også blevet udviklet, så det nu er sikret, at bevillingerne løbende bliver justeret i takt med beskæftigelsesudviklingen. For os at se er dimensioneringen derfor endt som et overflødigt lag af ekstra regulering, som uden problemer kan afskaffes. De strategiske rammekontrakter og bevillingssystemet kan sagtens løse den opgave, som dimensioneringen i sin tid blev indført for at løse.
Andet ønske: Erhvervsakademierne er tilstede overalt i Danmark fra Esbjerg i vest til Rønne i øst, hvor et af vore københavnske medlemmer har etableret en uddannelsesstation. Vi ønsker at opretholde lokale udbud af uddannelser og oprette nye, hvor forudsætningerne er i orden. Vi oplever, at Uddannelses- og forskningsministeriet med Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU) og akkreditering råder over et virksomt, objektivt og gennemskueligt system til sikring af den rigtige uddannelsesdækning, som ikke igen må sættes ud af drift, hvis der skal placeres nye uddannelsessteder rundt omkring i landet. Vort andet ønske er, at ministeren sikrer at dette system bevares. I den forbindelse er det værd at tage i betragtning, at etablering af helt nye campusser er særdeles omkostningstungt, hvorfor det er værdifuldt at undersøge om eventuelle nye udbud kan etableres i sammenhæng med eksisterende uddannelsesmiljøer.
Debatindlægget er offentliggjort af Altinget 5. september 2019.
Tredje ønske: Erhvervsakademierne vil for det tredje opfordre ministeren til at tage fat arbejdet med at sikre bedre sammenhænge i uddannelsessystemet og synliggøre videreuddannelsesmulighederne for faglærte. Danmark får i de kommende år brug for både flere faglærte og flere faglærte med en videregående uddannelse. Der tegner sig et billede af, at der i løbet af få år vil komme til at mangle titusinder af faglærte, hvis ikke udviklingen bliver vendt. Det får også betydning for erhvervsakademierne - især på de tekniske uddannelser. Erhvervslivet efterspørger flere dimittender fra netop de uddannelser, og i dag er der allerede mangel på fx installatøruddannede. Flere og mere fleksible veje gennem uddannelsessystemet, for de der er startet med en erhvervsfaglig uddannelse, vil kunne gøre det mere attraktivt for de unge at gå denne vej. På den måde kan det undgås, at en professionsbachelor bliver til en blindgyde. Ikke fordi alle partout skal have lange videregående uddannelser, men fordi de der kan og vil skal have bedre muligheder for løbende at videreuddanne sig på alle niveauer – også selvom de ikke startede med en studentereksamen.
