Erhvervsakademiernes impact på erhvervslivet

Erhvervsakademierne arbejder tæt sammen med erhvervslivet om praktik og forskningsprojekter. Det betaler sig for begge parter.

Det har en målbar effekt at samarbejde med erhvervsakademierne. Virksomheder, der samarbejder med et af Danmarks ni erhvervsakademier har større vækst i beskæftigelse og omsætning, end virksomheder, der ikke har. Erhvervsakademierne er også en væsentlig kilde til ny viden hos helt små og mindre virksmheder, som typisk ellers ikke samarbejder med andre forsknings- og vidensinstitutioner. Det er nogle af hovedkonklusionerne i en analyse fra Damvad Analytics.