Alle skal spare – men det er ikke gratis

Enhver organisation kan finde 2%’s besparelser på sine budgetter, og det gælder også erhvervsakademierne. På finansloven for 2016 er det ikke kun 2% en gang for alle, men 2% mere hvert år i 4 fire år. Det svarer til 293 mio. kr. i den periode alene, og så er man naturligvis nødt til at gå hårdere til værks. Erhvervsakademierne har meget små administrative lag, som i øvrigt bruger meget af deres tid på at servicere de mange kontrollerende myndigheder, så her kan der næppe hentes noget. I stedet må erhvervsakademierne se kritisk og forretningsmæssigt på, hvordan midlerne til uddannelserne bruges.

Flere erhvervsakademier opretholder uddannelser på både fuldtid og deltid, hvor holdstørrelserne er for små til at være rentable. Dette gør vi, for at understøtte det lokale og regionale erhvervslivs behov for at udvikle sig. Disse uddannelser bliver så subsidieret af de andre uddannelser i porteføljen, men det er klart, at det næppe kan fortsætte. Nogle erhvervsakademier yder en ekstra indsats i forhold til at give fx EUD’ere ekstra undervisning tidligt i forløbet, og det er det heller ikke sikkert, at der bliver råd til fremover.

Det er meget bekosteligt for institutionerne at udvikle nye uddannelser, ligesom det er bekosteligt for de individuelle institutioner at blive godkendt (akkrediteret) til at udbyde dem. Man må forvente, at aktiviteten på dette område dæmpes, hvilket er er ærgerligt i lyset af de behov for nye uddannelser, der politisk har manifesteret sig igennem de seneste år.

Udover de direkte besparelser på statstilskuddene (taxametrene) til erhvervsakademierne, så reduceres voksenuddannelsesstøtten (SVU’en med 25% og modtagerkredsen indskrænkes yderligere. Besparelsen kan medføre, at færre bliver efteruddannet til det niveau, erhvervslivet efterspørger. Det har karakter af stop-go politik, idet der jo netop er satset hårdt på at give faglærte en videregående efteruddannelse.