1 milliard til efter- og videreuddannelse

Nyhed

Der er indgået trepartsaftale om efter- og videreuddannelse, og Danske Erhvervsakademier ser frem til at medvirke til at løfte den vigtige samfundsopgave det er at opkvalificere arbejdsstyrkem.

Regeringen, LO og DA har i dag opnået enighed om, hvordan den ekstra milliard til efter- og videreuddannelse skal udmøntes. Udmøntningen betyder blandt andet, at der skal afsættes der godt 355 mio. kr. i 2014-2020 til styrkelse af mulighederne for faglærte til at uddanne sig på akademiniveau. Følgende initiativer foreslås blandt andre af parterne:

  • Der igangsættes et udviklingsarbejde med det formål at oprette nye uddannelser, særligt inden for det tekniske område.
  • Der igangsættes en informationskampagne for at gøre opmærksom på faglærtes muligheder for videreuddannelse.
  • Uddannelsesinstitutionerne skal tilskyndes til i højere grad at udføre realkompetencevurdering.
  • Deltagerbetalingen sænkes midlertidigt for korte indledende kurser, som skal bruges til at opfylde betingelserne for deltagelse i bl.a. de tekniske akademiuddannelser.
  • Deltagerbetalingen sænkes midlertidigt på nye uddannelser for at hjælpe dem godt i gang.

Danske Erhvervsakademier ser frem til at medvirke til at løfte opgaven med at styrke efter- og videreuddannelsesområdet for faglærte i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og virksomhederne.

Læs mere om aftalen på Finansministeriets hjemmeside