Matadorpenge i politiforliget
Der bliver ikke brugt nær så mange penge på markedsføring, som regeringen forestiller sig. Finansieringen af politiforliget kommer derfor til at betyde besparelser på de videregående uddannelser.
De videregående uddannelsesinstitutioner skal være med til at finansiere politiforliget. Over de næste 5 år skal de gymnasiale og videregående uddannelsesinstitutionerne tilsammen bidrage med 550 mio kr. Det er midler, der skal tages fra markedsføring af uddannelserne. Regeringen bruger begrebet "reklamepenge" til at beskrive disse midler, som uddannelsesinstitutionerne bruger på at informere og vejlede om deres tilbud overfor uddannelsessøgende unge, men også overfor medarbejdere på virksomhederne og ledige, som skal efter- og videreuddannes.
Regeringen synes at have en forestilling om, at der bliver brugt langt flere midler på "reklame", end der er dækning for i virkeligheden, og beløb i den størrelsesorden kan kun tages fra uddannelserne.
Fejl i oplysninger til Folketinget
Forestillingen om de mange penge skyldes formentligt, at Folketinget har fået vildledende information. Af et notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg fremgår det nemlig, at fx. erhvervsakademierne skulle bruge omkring 45 millioner kr. årligt på markedsføring. Reelt bruger erhvervsakademierne ca. 15 millioner kr. årligt på markedsføring på tværs af landets 8 erhvervsakademier. Af dem går et sted mellem en tredjedel og halvdelen til annoncering for efter- og videreuddannelse. Nogle af midlerne er tjent og brugt i forbindelse med rent indtægtsdækket virksomhed, som staten ikke betaler til, men som naturligvis indgår i regnskaberne.
Notatet giver indtryk af, at et større erhvervsakademi skulle bruge flere penge på markedsføring end landets største universitet. Sådan er det ikke, og når fejlen opstår, skyldes det ministeriets research. Tallene for universiteternes forbrug er indhentet ved henvendelse til universiteterne, mens tallene for erhvervsakademier, maritime institutioner og professionshøjskoler er hentet fra institutionernes årsrapporter på en post, som også omfatter mange andre ting. Det giver nogle kunstigt høje tal, hvilket der desværre ikke er taget højde for i svaret til Folketinget. Myndighederne har desværre heller ikke gjort forsøg på at korrigere tallene, selvom sektoren har skrevet til ministeriet i sagen.
Besparelser og regulering vil gå ud over uddannelser uden for de store byer
De unges studievalg er i høj grad påvirket af information fra uddannelsesinstitutionerne, særligt de mindre kendte uddannelser og uddannelsesinstitutioner. En reduktion af mulighederne for at gøre opmærksom på uddannelsetilbud vil derfor begunstige de uddannelsesinstitutioner, der allerede er kendte. Det er oftest de store institutioner i de fire store byer, og en begrænsning af information og vejledning vil derfor ske på bekostning af mindre institutioner og uddannelsesudbud udenfor de store byer.
