Politikerne har nøglen til at sikre flere teknisk uddannede
Erhvervslivet mangler medarbejdere med tekniske kompetencer, og det betyder, at ordrer og vækst går hver dag tabt. Men en oplagt løsning ligger ligefor.
Debatindlægget er offentliggjort på Altinget.dk i maj 2022 og skrevet af:
Signe Tychsen Philip, underdirektør DI
Kasper Palm, forbundssekretær Dansk Metal
Tina Voldby, underdirektør Tekniq Arbejdsgiverne
Jannik Frank Petersen, formand for Teknisk Landsforbund
Charlotte Lundblad, formand for bestyrelsen i Danske Erhvervsakademier
Arbejdsmarkedet er glødende, og medarbejdere med tekniske kompetencer står i særligt høj kurs. Men lige nu må virksomheder sige nej til ordrer, fordi de ikke kan få den arbejdskraft, de mangler. Dermed går Danmark hver dag glip af vækst og velstand. Det er uholdbart.
Men heldigvis ligger en god løsning lige for, som allerede er testet med gode resultater: Giv de studerende en teknisk ballast, før de begynder på studiet. Erhvervsakademisektoren kan være med til at afhjælpe en del af det problem, men det er afhængig af politisk vilje.
Vi må begynde med at erkende, at søgningen til en række teknologuddannelser har flyttet sig over tid, og det ser ikke ud til, at erhvervslivets behov for arbejdskraft bliver løst foreløbigt, medmindre vi går nye veje for at sikre, at flere studerende ser mod de tekniske erhvervsakademiuddannelser, og at de får de bedste muligheder for at gennemføre studiet.
I dag videreuddanner Erhvervsakademierne studenter og faglærte på en række teknologuddannelser – det kan fx være som energiteknolog eller produktionsteknolog. Traditionelt har uddannelserne mest været søgt af faglærte med en erhvervsuddannelse i rygsækken som fx smed eller elektriker. Tidligere udgjorde de erhvervsuddannede 70% af de studerende, men i takt med at flere unge i dag vælger gymnasiet, er situationen i dag omvendt, og studenterne fra gymnasiet udgør hovedparten af de studerende på de tekniske erhvervsakademiuddannelser.
Desværre kan vi se, at studerende med studenterbaggrund i højere grad falder fra i løbet af uddannelserne. Det kan der være mange grunde til, men der er ingen tvivl om, at de ofte mangler en teknisk indsigt, før de begynder på studiet.
Et obligatorisk for-kursus, Praktikum, vil gøre de tekniske uddannelser til et mere tiltrækkende valg for de studenter, som har interesser for tekniske uddannelser...
For at klæde studenterne bedre på til uddannelserne – og dermed mindske frafaldet – har uddannelsesinstitutionerne de seneste år kørt en forsøgsordning, hvor studenterne har fået et kort teknisk for-kursus, kaldet ”praktikum”. De studerende, som har deltaget i det, er meget tilfredse, og resultaterne er lovende, men indsatsen er utilstrækkelig. Hvis vi for alvor skal øge antallet af dimittender med stærke tekniske kompetencer, er vi nødt til at udvide ordningen og gøre den både længerevarende og permanent.
Vi foreslår derfor at give studenterne et udvidet teknisk for-kursus, som i langt højere grad løfter deres forudsætninger for at gennemføre en teknisk erhvervsakademiuddannelse. De studerende skal på et værkstedskursus, hvor de lærer håndværksmæssige færdigheder med relevans for uddannelsen. Kurset skal være et længerevarende værkstedsforløb, som er obligatorisk for de studerende. Det kan med fordel etableres og afvikles i samspil med fx lokale erhvervsskoler.
Et obligatorisk for-kursus, Praktikum, vil gøre de tekniske uddannelser til et mere tiltrækkende valg for de studenter, som har interesser for tekniske uddannelser. Sammen med fx praksisrettede gymnasieuddannelser vil det bidrage til at få flere efterspurgte medarbejdere ud på det glødende arbejdsmarked.
Derfor opfordrer vi til, at politikerne griber den meget lavthængende frugt, så uddannelsessystemet kan levere den tekniske arbejdskraft, som der lige nu er voldsom brug for. Løsningen er der. Den er testet af. Nu er det blot op til politikerne at handle på det.
