Uddannelse er nøglen til at blive på arbejdsmarkedet
Mens man tidligere kunne nøjes med et eller to karriereforløb i et arbejdsliv, skal man i dag nærmere regne med seks til syv, før pensionen kan hæves. Det stiller krav til udvikling af ens kompetencer, som mange desværre vælger fra – men chancen er der nu.
Af Brian Kruse Jacobsen, markedschef, Erhvervsakademi Aarhus
Teknologi, automatisering, robotter og globalisering er blot nogle af de forhold, der er godt i gang med at ændre arbejdsmarkedet. I fremtiden vil en del af de job vi kender forsvinde, fordi robotter og algoritmer kan udføre dem hurtigere og mere præcist. Andre job, som vi slet ikke kender til endnu, vil i stedet skulle besættes, og det vil i stigende grad ske i konkurrence med udenlands arbejdskraft.
I et effektivt og velfungerende efter- og videreuddannelsessystem er sammenhængen mellem de kompetencer, der opbygges i karriereforløbet og den formelle uddannelse, der udbydes på uddannelsesinstitutionerne, afgørende. Derfor er det vigtigt at anerkende og udnytte den enkeltes realkompetencer fuldt ud i forbindelse med efter- og videreuddannelse.
Alle kompetencer tæller
Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer. Alt tæller altså med, uanset kompetencen er erhvervet i det formelle uddannelsessystem, i arbejdslivet, i fritiden, i folkeoplysningen, foreningslivet, familielivet, under privat eller offentligt udbudte kurser, uden ECTS-point mv. Og uanset om kompetencen er teoretisk eller praksisnær. En realkompetencevurdering inden for efter- og videreuddannelsessystemet indebærer, at personer kan få vurderet og anerkendt deres realkompetencer med akademi- og diplomuddannelserne som ’målestok’. En sådan vurdering er et tilbud til og en ret for den enkelte.
Både politikere og arbejdsmarkeds parter har set de udfordringer, arbejdsmarkedet står overfor, og alle er enige i, hvad der er fornuftigt at gøre. Svaret er kompetenceudvikling - og gerne sideløbende med beskæftigelse. Men det er nemmere sagt end gjort. Selv om der er etableret et hav af støttemuligheder, som gør det muligt for den enkelte at komme gratis på skolebænken, og arbejdspladsen at få kompensation for lønnen, er det alligevel en udfordring for mange at tage en efteruddannelse.
Barrierer for efteruddannelse
Erhvervsakademi Aarhus har identificeret tre barrierer, som hindrer faglærte i at tage efteruddannelse, selv om forløbet er finansieret. Den første barriere er en skæv balance mellem job og familie, så hverdagen ikke hænger sammen. Den anden barriere er angsten for, om man kan klare skolebænken og en fejlagtig opfattelse af, at man skal studere sammen med unge mennesker. Den tredje barriere er manglende indsigt i at ens job er ved at ændre sig eller måske helt at forsvinde, og at det derfor er nødvendigt at forholde sig til, hvordan man skifter spor.
Samtidig er det et konkurrenceparameter for Danmark, at vi er i stand til at omstille arbejdsstyrken. En kernekompetence, som flere internationale ledere blandt andre Frankrigs præsident Macron ønsker at lære af.
Mulighed lige nu
Coronakrisen har sendt tusindvis af mennesker hjem fra deres arbejdspladser. Det er en alvorlig situation, men set med uddannelsesøjne også en oplagt mulighed for at komme i gang med at uddanne sig. Det koster ikke noget, og der tilbydes mange skræddersyede onlineforløb. Hos Erhvervsakademi Aarhus udbydes fx syv kompetencegivende sprint-forløb på akademiniveau.
Netop det faktum, at det hele foregår online, mens arbejdet er sat på pause, kan være nøglen for mange til at omgå de tre barrierer. Det håber jeg, da uddannelse helt enkelt er nøglen for de fleste til at blive på arbejdsmarkedet hele arbejdslivet.
Debatindlægget har været bragt i Århus Stiftstidende søndag den 19. april 2020
