Vil regeringen ikke længere have videregående uddannelser i hele landet?

Debatindlæg i Politiken

Det kræver en indsats, og ja også markedsføring, hvis vi fortsat skal tilbyde videregående uddannelser i hele landet. Sådan lyder det fra Charlotte Lundblad og Niels Egelund. Som formand for henholdsvis bestyrelsen og rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier advarer de regeringen mod at spare på uddannelser.

Charlotte Lundblad og Niels Egelund

Bragt i Politiken den 15. november 2020 i redigeret form

Svaret på spørgsmålet må være et nej. Det er i hvert fald fristende at tænke sådan, når vi ser regeringens forslag om at spare på de videregående uddannelser.

Regeringen taler godt nok ikke om at spare på uddannelser. Det handler om at stoppe de mange reklamer fra de videregående uddannelser, lyder argumentet.  

Det virker da også logisk nok, når uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen siger, at det jo ikke går ud over undervisningen at spare på reklamer. En pointe, ministeren netop har gentaget på et samråd. Her slog hun gang på gang fast, at uddannelserne ikke skal bruge penge på reklamer. Derfor vil hun bruge pengene på noget andet.

Vi er nødt til at fortælle, vi findes

Vores spørgsmål er så, hvordan vi får fortalt de unge, at vi findes? Spareøvelsen kan føre til, at vi bliver nødt til at lukke gode uddannelser. For de fleste – både unge og deres forældre – kender en uddannelse i de tre største byer. Men flertallet er nok ikke klar over, at det for eksempel er muligt at læse til markedsføringsøkonom eller datamatiker på Bornholm.

...Vi får nemlig ikke de kommende studerende – eller deres forældre – til at opdage vores uddannelser ved at sende rektorerne ud med et skilt i det mest befærdede kryds i Hedensted, Skjern eller Nykøbing Falster...
Citat fra Charlotte Lundblad og Niels Egelund

Vi er en forholdsvis ny sektor med erhvervsakademier fordelt over hele landet. Fordelingen har politikerne selv været med til og forpligtet sig på. Der skal være bedre balance, har det lydt, og den opgave vil vi meget gerne være med til at løse. Men så bliver vi nødt til at henvende os til de unge, hvor de er. Vi får nemlig ikke de kommende studerende – eller deres forældre – til at opdage vores uddannelser ved at sende rektorerne ud med et skilt i det mest befærdede kryds i Hedensted, Skjern eller Nykøbing Falster.

Markedsføring er ganske enkelt en del af pakken, hvis vi fortsat vil tilbyde vores unge et bredt udvalg af relevante og erhvervsrettede uddannelser i hele landet. Så det er ikke bare et spørgsmål om at tage penge fra markedsføring. For så må vi opfinde en ny måde at tiltrække studerende på.

Og uden studerende kan vi ende med at skulle lukke uddannelser rundt om i landet.

Det kræver en indsats, hvis der fortsat skal være uddannelser landet over. Det kræver information. Det kræver oplysning. Og ja, det kræver markedsføring at fortælle de unge og deres forældre, at der er mange muligheder i nord, syd, øst og vest for at få en uddannelse på et erhvervsakademi.

Et forbud er ikke løsningen

Debatten om reklamer har fået nogle politikere til at foreslå helt at forbyde de videregående uddannelser at reklamere. Problemet er igen det samme. Hvordan har politikere og kritikere så tænkt sig, at vi får de unge til at tage en videregående uddannelse udenfor landets største byer?

Og så skal politikerne også huske på, at erhvervsakademierne er med til at sikre, at så mange unge som muligt tager en uddannelse. Der er en reel risiko for, at færre får taget en uddannelse, hvis ikke de ved, at de kan studere i byer som Hobro, Horsens, Kolding og Slagelse.

I juli fik mere end 10.000 unge besked om, at de var kommet ind på en af vores uddannelser. Vi får færre studerende næste år og et mindre udbud af erhvervsrettede uddannelser, hvis vi ikke længere må fortælle, at vi findes.

Det er derfor modigt, når regeringen nu foreslår at spare på de videregående uddannelser.