Videregående VEU

Kort over aktiviteten på offentligt videregående VEU

Uddannelses- og Forskningsministeriet har kortlagt udbud og brug af offentligt videregående voksen-, efter- og videreuddannelse (VVEU). Akademiuddannelser er den eneste del af VVEU-området, hvor der har været vækst. Få et hurtigt overblik over kortlægningen i denne artikel

Pixabay 007 notatcollage


Hvordan er det gået med danskernes brug af VVEU de seneste år? Langsomt ned ad bakke, hvis man sammenligner aktiviteten i skoleåret 2017/18 med skoleåret 2009/10 og måler aktiviteten i antal årselever, som er kursusdeltagelse omregnet til antal fuldtidsstuderende. Der var 19.080 årselever i 2009/10, mens det tilsvarende tal var 17.452 i 2017/18, som er det seneste skoleår, der er tal for. Sat op som kurve ser udviklingen således ud:

VVEU kortlægning figur 1-B

 Tal og figurer stammer fra en ny kortlægning, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort. De vigtigste pointer bliver refereret i denne artikel – hele kortlægningen kan hentes her

VVEU kortlægning figur 2-B

VVEU betyder i denne sammenhæng akademi-, diplom-, HD- og masteruddannelser samt fagspecifikke kurser på ministeriets ressortområde og enkeltfag fra ordinære videregående uddannelser. Udviklingen fordeler sig således:

 Som man ser er det gået fremad med akademiuddannelserne de seneste år. Aktiviteten udgjorde i skoleåret 2017/18 4.871 årselever, hvilket er 8% mere end i 2009/10 og 23% mere end 2014/15, hvor niveauet var lavest. Kortlægningen indeholder et afsnit, hvor ministeriet giver sine bud på ”forklaringer på udviklingen”. Heri hedder det blandt andet:

”Aktivitetsstigningen på videregående VEU frem mod 2013/14 og faldet umiddelbart herefter hænger formentlig sammen med satsningen på diplomuddannelse i ledelse i 2007. 12.000 offentlige ledere gennemførte fra 2017 til 2015 lederuddannelsen.

De seneste års stigning i aktiviteten på akademiniveau hænger formentlig sammen med aftalen om VEU-milliarden, der bl.a. har medført nedsat deltagerbetaling på en række tekniske og merkantile akademiuddannelser.

Andre forklaringer peger i flere retninger. Aktivitetsniveauet synes generelt at være påvirket af de økonomiske konjunkturer. Det vil sige, at aktiviteten er højere under lavkonjunkturer, hvilket var tilfældet i 2009/10, hvor Danmark var ramt af finanskrisen. Aktiviteten synes lavere under højkonjunkturer, som der har været i de senere år.”

(side 7 i kortlægningen)

Kortlægningen giver også et overblik over de 10 mest populære akademiuddannelser:

VVEU kortlægning figur 2x - B

 VVEU-aktiviteten fordelt på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter ser således ud:

VVEU kortlægning figur 3 - B

 Vender vi blikket mod deltagerne i VVEU indeholder kortlægningen en opgørelse af, hvordan deltagernes arbejdspladser fordeler sig på brancher, som giver dette billede:

VVEU kortlægning figur 4 - B

 Det mest iøjnefaldende er den offentlige sektors andel, som ligger over 50%. Hvis vi til sammenligning ser på sektorfordelingen af samtlige danske lønmodtagere ser billedet nogenlunde således ud:

VVEU kortlægning figur 5 - B

 Figuren er hentet i statistikbanken hos Danmarks Statistik. Som man ser udgør offentligt beskæftigede lønmodtagere lidt under en tredjedel af samtlige lønmodtagere. Relativt set bruger den private sektor offentligt VVEU markant mindre end den offentlige sektor.