En strøm af spændende nye rapporter

Hvad ved vi om videregående VEU (VVEU)? Langt mere end for et år siden. Det seneste år er der udkommet adskillige nye rapporter, som på forskellig vis præsenterer ny viden om VVEU. Rapporterne er meget forskellige i omfang, emner, metoder og formål, men tilsammen giver de flere og mere pålidelige muligheder for at arbejde med VVEU på et fundament af substantiel viden om de faktiske forhold på området.

Der er kommet så mange rapporter, at det kan være svært at overskue, men et par af dem har som formål at give en kort præsentation af det samlede videnlandskab. I denne artikel kan du få et hurtigt overblik og en stribe henvisninger, der er lige til at arbejde videre med.

I regi af VEU-arbejdsgruppen har Styrelsen for Forskning og Uddannelse fået gennemført fire analyser:

1. Kortlægning af aktiviteten (intern rapport)
2. Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel (Teknologisk Institut og Højbjerre Brauer Schultz)
3. Barrierer, drivkræfter og potentialer (Rambøll)
4. Barrierer for brug (Oxford Research)

Kortlægningen bygger på tal fra Danmarks Statistik. En kort præsentation af de vigtigste pointer kan findes i denne artikel på Danske Erhvervsakademiers hjemmeside.  Hele kortlægningen kan hentes her. EVA Danmarks Evalueringsinstitut har også lavet en statistisk analyse, som er værd at kende. En kort omtale kan findes i denne nyhed på vores hjemmeside. Hele analysen kan hentes på denne del af EVA-hjemmesiden.

Undersøgelsen af sammenhængen mellem efterspørgsel efter kompetencer på arbejdsmarkedet og det eksisterende udbud af VVEU-muligheder er lavet ved at sammenholde en kortlægning af kompetencebehov blandt medarbejdere og arbejdsgivere med det faglige indhold i det eksisterende udbud af VVEU-kurser. Generelt viser analysen en fin sammenhæng mellem uddannelsernes faglige indhold og efterspørgslen. Dog er der fem områder, hvor der måske mangler udbud: Datasikkerhed, industriteknologi, bæredygtige byggematerialer, databaseret økonomistyring, digitaliseret undervisning. Hele undersøgelsen kan hentes her

Rambøll har lavet en analyse af udbud af videregående VEU med fokus på barrierer, drivkræfter og potentialer for Uddannelses- og Forskningsministeriet, som blev offentliggjort i oktober 2019. Analysen viser en betydelig variation i oplevelsen af barrierer og potentialer. Erhvervsakademierne ser VEU som en kerneopgave og prioriterer VVEU højere i forhold til de ordinære uddannelser sammenlignet med professionshøjskoler og universiteter. Sammenlignet med de andre institutionstyper har erhvervsakademierne også mest dialog med aftagerne. Hele analysen kan hentes her.

Oxford Research har skrevet en rapport om barrierer, som medarbejdere og arbejdsgivere oplever i forhold til deltagelse i VVEU. Rapporten konkluderer, at der er fire faktorer, som er afgørende for, om medarbejdere deltager i VVEU. Den første er tilstedeværelsen af en personlig motivation og/eller et behov hos arbejdsgiveren for at medarbejdere deltager i VVEU. Den anden er viden om udbuddet af VVEU. Den tredje er om VVEU-kurser kan forenes med kursisternes arbejdsliv. Den fjerde er omkostningerne ved deltagelse. Hele rapporten kan hentes her.

EVA Danmarks Evalueringsinstitut udsendte i 2019 et litteraturstudie om videregående VEU i Danmark, som præsenterer 33 dansk- og engelsksprogede studier fra perioden 2010-2019. Litteraturstudiet inddeler de 33 studier i tre hovedgrupper:

• Brug af videregående VEU (13 studier)
• Tilrettelæggelse af videregående VEU (8 studier)
• Effekter og udbytte af videregående VEU (17 studier)

De tre hovedgrupper er så inddelt i yderligere 4, 3 og 2 kategorier. Nogle studier dækker flere kategorier. Resultaterne af de 33 studier er opsummeret i kort form i EVA-litteraturstudiet, som giver et kort og meget læsværdigt overblik over den eksisterende viden samt udpegning af områder, hvor der mangler viden. Litteraturstudiet kan hentes på denne del af EVA-hjemmesiden.

Tænketanken DEA udsendte i oktober 2019 rapporten ”Videnskortlægning: Motivation og barrierer for deltagelse i efteruddannelse”, som giver et overblik over 40 danske og internationale udersøgelser, som er udkommet i tiden efter årtusindskiftet. Videnskortlægningen har fem hovedtemaer:

• Karakteristik af, hvem der deltager i VEU i Danmark
• Barrierer for deltagelse i VEU i Danmark
• Hvad der motiverer til VEU i Danmark
• Kort skitsering af resultaterne fra internationale undersøgelser
• Resultaterne i en bredere, teoretisk ramme

DEA sammenfatter resultaterne på denne måde: Alle undersøgelser peger på at deltagelse i VEU stiger med uddannelsesniveau og falder med alderen. Danmark er et af de lande i OECD, der har den højeste deltagelse i efteruddannelse og hvor færrest mennesker oplever barrierer for at deltage. De væsentligste barrierer falder indenfor en af disse 7 kategorier:

• Tid og travlhed
• Manglende relevans
• Økonomi
• Tilgængelighed og kendskab
• Kulturen på arbejdspladsen
• Erfaringer med uddannelse og personlig usikkerhed
• Identitet

Hent hele videnkortlægningen her.

Litteraturstudiet fra EVA og kortlægningen fra DEA giver et virkelig godt overblik over eksisterende viden. En enkelt analyse, som ikke er nævnt, er et notat om ”Overgang til videregående uddannelse blandt faglærte”, som er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med Dansk Metal og publiceret i sommeren 2019.

Analysen undersøger, hvor mange af de faglærte, som blev uddannet i 2006 og 2011, som begyndte på en videregående uddannelse inden for fem år efter endt uddannelse som faglærte og har således ikke VVEU som centralt fokus, hvilket kan forklare, at den ikke er med i litteraturstudierne.

Analysen viser, at hver femte faglærte, de blev uddannet i 2011, begyndte på en videregående uddannelse inden for 5 år, men kun en fjerdedel af disse gjorde det i VVEU-regi. For 2006-årgangen af faglærte var det lidt færre der begyndte på en videregående uddannelse, nemlig 15,7%. VVEU-andelen på 36% var højere for denne årgang. Interessen for at læse videre var størst for de, der havde taget en faglig uddannelse indenfor erhvervsøkonomi, administration og jura. Analysen bygger på særkørsler på tal fra Danmarks Statistik. Hele analysen kan hentes her.