Opsving i VEU-aktiviteterne i coronatiden

Videregående VEU

Coronakrisen sætter skub i digital efteruddannelse

Covid-19

Det meste er forandret, meget er lukket, andet er forbudt, økonomien er bremset voldsomt op og sjældent har så mange tilbragt så megen tid med at sidde hjemme. Covid19-pandemien er en malstrøm af forandringer og dårlige nyheder, men hist og her er der også små lyspunkter. Et af dem er at interessen for at bruge de digitale muligheder til at blive dygtigere er steget. Direktør for SmartLearning, Tue Bjerl Nielsen, forklarer til Jyllands-Posten, at ”…vi satte rekord i 2019, men allerede nu er vi forud for, hvor vi var på samme tidspunkt sidste år. Selvom digital uddannelse jo har eksisteret i mange år, så er der mange, der har tænkt traditionelt om, hvordan uddannelse skal foregå. Nu er der flere der har fået øjnene op for, at det kan foregå lige så godt online.” Citatet er fra Jyllands-Posten 27. april 2020.  SmartLearning er et samarbejde mellem de 8 erhvervsakademier, som tilbyder online studietilbud uafhængige af tid og sted under lov om åben uddannelse. Se de mange kursustilbud på SmartLearnings hjemmeside.