En ærlig dag om digitalisering i undervisningen

Analyse

Som konklusion på sektorprojektet Kvalitet og Relevans i Undervisningen (KRU) holdt SmartLearning 14. november 2019 en ærlig og provokerende dag om projektets arbejde med ”retænkning af de digitale læringsrum med lokal forankring” samt ”udvikling af de nationale tværgående og digitale læringsforløb”.

KRU afslutningskonference

Kvalitet og Relevans i Undervisningen (KRU) er et projekt, som med støtte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har arbejdet med etablering af fælles digitaliseringsinitiativer på tværs af erhvervsakademierne og i samarbejde med to professionshøjskoler. Projektet startede i 2017 og afsluttes i 2019. En række af projektets resultater blev præsenteret ved en stor konference torsdag den 14. november 2019.

Konferencen præsenterede resultater fra to typer KRU-aktiviteter: fælles digitale læringsforløb samt fælles digitale læringscentre. Der var arbejdet med digitale læringsforløb for bygningskonstruktører og serviceøkonomer. Arbejdet med digitale læringscentre havde drejer sig om underviser-studenterende-relationer, nationale valgfag samt uddannelsesstationer.

SmartLearning har skrevet et resumé af konferencen, som følger nedenfor

Forskel i tilgang – forskel i resultater

Det er svært at sige noget generelt for alle projekterne i KRU, da de er meget forskellige. Derfor har projekterne til tider modsatrettede konklusioner, fx fandt et projekt, at de studerende gerne ville undgå alle relationsopbyggende aktiviteter, hvor et andet projekt havde haft stor glæde af at fokusere på dette i kombination med gruppearbejde. Forskellen på disse fag, var varighed, ects point og bredden af det faglige. Forløbet, hvor de studerende frabad sig alt samarbejdsaktiviteter, var et frivilligt og smalt værktøjsforløb.

Et oplæg fra en forsker fra CBS kom med et interessant bidrag til arbejdet med metode, og en diskussion om de studerendes interesse i de digitale initiativer.

De studerendes perspektiv

That is not what I signed up for!

Det er vigtigt at gøre meget ud af at forberede de studerende godt. Har de en forventning om, at undervisningen foregår på en bestemt måde, kan de blive meget utilfredse, hvis de bliver præsenteret for noget andet. Har de fx ikke signet up til online undervisning, så bliver de vrede over at modtage undervisning i det format. De projekter, der undersøgte forskellige tilgange i fag, der i forvejen var online, har ikke oplevet den samme utilfredshed. Overordnet er det vigtigt at formulere sig tydeligere, når man arbejder online. Her har man ikke den samme mulighed for at uddybe uklarheder og rette misforståelser, som ved klassisk tavleundervisning.

Jeg vil gerne være en bedre studerende, men jeg har ikke lige tid

Der er en sammenhæng imellem de studerendes motivation og ects points. Selvom de studerende viser interesse i ekstracurriculære aktiviteter, så viser dataene, at frafaldet er stort og det er studerende med i forvejen høje karakterer, der gennemfører.

Fleksibilitet kræver nærvær

De studerende kan godt lide den fleksibilitet, der er forbundet med at lære online. Denne bekvemmelighed gør også, at de studerende har let ved at nedprioritere online-forløb, hvilket giver et højt frafald. Derfor er det vigtigt at arbejde med nærvær fx i form af beskeder fra underviseren og virtuelt gruppearbejde.

Tid & sted

At møde de studerende på deres præmisser er en central faktor i arbejdet med uddannelsesstationer. Et tiltag som alle interessenter er positive overfor og som indeholder mange gode historier. Udfordringen bliver at få de rette uddannelser, derhen behovet er, og så efterfølgende finde en bæredygtig mængde studerende. Et forslag kan være at arbejde tæt sammen med de lokale virksomheder i udviklingen af det enkelte fag.

Din måde, min måde

I de tværinstitutionelle samarbejder, har projektdeltagerne oplevet udfordringerne i de mange måder at organisere den samme uddannelse rundt om i landet.

Udfordringer med forskellige årshjul, mødetidspunkter og LMS’er, kræver velvilje og smidighed fra ledelse, undervisere og de studerende - En smidighed som de små enheder har haft lettere ved at udvise. 

Digitale indfødte vs. gammeldags erfaring

Antagelsen er, at de studerende er digitale indfødte og derfor uden videre kan gå i gang med et online-læringsforløb. Det har vist sig ikke at være rigtigt. De skal også have mulighed for lære værktøjerne at kende for at kunne bruge dem. Hver gang man tager et nyt værktøj i brug, skal der afsættes tid til at lære det.

Omvendt, har de erfarne undervisere relativt let kunnet sætte sig ind i de digitale værktøjer, da de har kunnet trække på deres viden om at tilrettelægge undervisning.

Den store gevinstrealisering

Der er ikke tydelige tegn på at online-læring eller blended learning er nogen spareøvelse. Det er noget, der giver underviserne muligheden for at tilrettelægge deres forløb anderledes og dermed tilgodese studerende på forskellige niveauer. Her skal man bl.a. huske at tilgodese den taktile og kinæstetiske læringsstil, som ofte glemmes i digitale forløb.

Syretesten

Man skal huske at sammenligne sine digitale initiativer med lignende analoge tiltag. Svarer et ekstra-online forløb fx til muligheden for at låne ekstra bøger om emnet på biblioteket - og dømmes bogen mindre hårdt, da den ikke generer den samme mængde data.

Afsluttende inspirationsindlæg fra Jef Staes

Jef Staes præsenterede os for sin teori om at uddannelse er svaret på en verden, hvor information er svært tilgængeligt – i gamle dage. Nu er information og dermed også læring, let at få fat i – og samtidig er mængden af professioner eksploderet.

Han kom med en formaning om, at vi skal frigøre os fra kassetænkning, der skaber får, og indrette uddannelse til at fokusere på både studerende og underviseres talent og passion – dette ville atomisere uddannelserne, men det ville så også passe med det fragmenterede arbejdsmarked.