Studerende bliver ikke nødvendigvis i små byer efter uddannelse

Debatten om den geografiske fordeling af uddannelser blusser op fra tid til anden. Senest slår uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg i netavisen Pio til lyd for, at de unge skal få øjnene op for, at en uddannelse uden for de store byer kan være lige så god og attraktiv som en i København eller Aarhus. Han bebuder på Regeringens vegne initiativer, der kan vende udviklingen og sikre flere studerende uden for de store byer.

Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne udbyder tilsammen mange uddannelser i det ganske land. Det er dog ikke altid, at de unge mennesker vælger et af disse mange tilbud. De fleste vil – som Bjørn Brandenborg ganske rigtigt påpeger – hellere læse i en større by med de muligheder det giver for et ungt menneske med mod på livet.

Mens det er let at finde skarpt formulerede meninger om de unges uddannelsesvalg, er de ikke altid er lige rodfæstede i faktisk viden og hårde data. Derfor har Danske Erhvervsakademier fået EVA - Danmarks Evalueringsinstitut til at undersøge geografiske mønstre for studerende på erhvervsakademiuddannelser. Hvor kommer de fra, når de søger ind? Hvor bor de, mens de er under uddannelse, og hvor tager de hen efter veloverstået eksamen? Data er hentet ved at samkøre en række registre i Danmarks Statistik, hvorefter resultaterne er blevet analyseret af EVA.

Data viser, at de store byer er bedst til at fastholde dimittenderne efter endt uddannelse. Omkring to tredjedele af de studerende, som flyttede til en stor by, for at tage en erhvervsakademiuddannelse, bor stadig i kommunen to år efter afsluttet eksamen. I de mellemstore byer er fastholdelsen for tilflyttere nede på 38 % og i de små byer er tallet helt nede på 29 %. Uddannelse i små byer kan godt tiltrække studerende, men de bliver der ikke nødvendigvis, og uddannelsesplaceringen har på den måde ingen varig betydning for værtskommunen.

Et for os overraskende resultat af undersøgelsen er, at en del studerende pendler til deres uddannelsessted. Denne gruppe er svære at fastholde efter endt uddannelse. Jo mindre byer vi taler om – jo større er pendlingen. Et uddannelsessted i en lille by kan godt lykkes med at tiltrække studerende – men de flytter ikke nødvendigvis til byen. De pendler frem og tilbage, mens de læser, og når de er uddannet, får de job andre steder.

Derfor er det stadig vigtigt, at der er uddannelsesmuligheder over hele landet, selvom det kan være svært at fastholde tilflyttere og pendlere. De unge fra lokalsamfundet, der bliver i de mindre byer for at uddanne sig, bliver nemlig i høj grad boende efterfølgende og bidrager til lokalsamfundet. Det kan ses på fastholdelsen af de studerende, som boede i den kommune, de er uddannet i, før de startede. 2 år efter endt uddannelse er det hele 70 % af de lokale i mindre byer, som stadig bor i kommunen, hvilket kun er lidt lavere end de 79 %, som fastholdes i de store byer (alle tal fra EVA-analysen).

Dette er blot nogle af resultaterne, og kigger man nærmere, vil man se en del regionale forskelle. For os viser det, at der ikke findes en let løsning for at få flere unge til flytte at vælge og eventuelt flytte efter uddannelse uden for de store byer, og uddannelsesmuligheder skal ikke ses isoleret, men i sammenhæng med de andre muligheder et givet område byder på, ikke mindst jobmuligheder efterfølgende.

På erhvervsakademierne udbyder vi uddannelser i store dele i landet og i tæt samspil med de lokale virksomheder og vil meget gerne optage flere studerende for dermed at være med til at sikre et Danmark i balance. Vi ser helst, at uddannelsesvalget er et positivt tilvalg for de studerende, og at fakta om deres valg, flyttemønstre og forskellighederne regioner og byer imellem tages i betragtning, når Regeringen lancerer sine initiativer.

Se nyheden om analysen